Må jeg foretage ændringer i min Bolig? Hvad er råderetten?

Jeg oplever tit at få det spørgsmål – Hvad er det nu lige at råderetten er? Eller må jeg foretage ændringer i min bolig?

Hvad er råderetten?

Der er to typer råderet – den individuelle råderet og den kollektive råderet.

Derudover er der også installationsretten, der handler om installation af hårde hvidevarer.

Ved alle tre typer er der især én ting, du skal huske: Kontakt dit Boligselskab, inden du går i gang med arbejdet!

Den individuelle råderet

Forbedringer inde i boligen. Det er sådan, at det følger af Almenlejelovens § 39, at lejeren har ret til at udføre forbedringer af boligen og ved fraflytning få økonomisk godtgørelse for de afholdte dokumenterede udgifter.

Det er dog en betingelse, at forbedringerne skal være rimelige og hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage boligen dens karakter af almen bolig eller dens eventuelle karakter af bolig, der er velegnet for ældre og personer med handicap.

Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes lejerens leje tilsvarende, dvs. lejeren skal betale et ac beløb til den løbende vedligeholdelse af forbedringer.

En forbedring er arbejde, der øger din boligs brugsværdi – altså gør den bedre.

Ikke kun bedre for dig selv, men også for de lejere, som flytter ind efter dig.

En forbedring kan fx være nyt køkken eller bad. Forbedringerne må imidlertid ikke fratage boligen dens karakter af almen bolig. Derudover betragtes særligt energiforbrugende installationer ikke som en hensigtsmæssig forbedring af din bolig.

Når du har gjort brug af den individuelle råderet og dermed forbedret din bolig med godkendelse fra Boligselskabet, har du ret til at få refunderet nogle af de penge, du har brugt på forbedringer, når du flytter. Når du flytter, skal du heller ikke reetablere boligen tilbage til, hvordan den så ud, før du lavede forbedringerne.

Forandringer inde i boligen

Du har også ret til at udføre forandringer inde i din bolig, jf. Almenlejelovens § 40. Forandringer er arbejder, der ændrer og ikke forøger boligens brugsværdi. En forandring kan være en anden gulvbeklædning – fx linoleumsgulv i køkkenet.

Du kan ikke få godtgørelse for forandringer, og en del forandringsarbejder vil kræves retableret ved fraflytning, dvs. ændret tilbage til, hvordan den så ud, før du lavede forandringen. I nogle tilfælde vil du blive bedt om at indbetale et depositum.

Skillevægge

Endeligt følger det af Almenlejelovens § 39, stk. 6, at du har ret til at flytte og fjerne ikke-bærende skillevægge.

Vær opmærksom på, at dette ikke regnes som en forbedring, og at du derfor heller ikke kan få penge refunderet, når du flytter eller fjerner skillevægge. Hvis du vælger at flytte eller fjerne ikke-bærende skillevægge, skal du dog ikke ændre tilbage, når du flytter.

Reglerne for skillevægge er anderledes, hvis det er skillevægge i køkken eller badeværelse, som fjernes eller flyttes i forbindelse med fx en større badeværelses- eller køkkenrenovering (forbedringsarbejder). I den forbindelse vil udgifterne til dette arbejde kunne indgå i den samlede udgift, du får refunderet, når du flytter.

Hvis der er tale om skillevægsarbejder af bærende vægge, skal arbejdet skriftligt godkendes Boligselskabet, inden arbejderne iværksættes. I visse tilfælde kræver det desuden Kommunalbestyrelsens godkendelse eller byggesagsbehandling efter byggeloven, og i det tilfælde vil Boligselskabet give dig besked om, at projektet må afvente kommunalbestyrelsens afgørelse/ byggesagsbehandling, ud over Boligselskabets skriftlige godkendelse. Den nødvendige byggesagsbehandling vil blive forestået af Boligselskabet, men skal betales af dig som lejer.

Er der udelukkende tale om at fjerne eller opsætte en ikkebærende skillevæg, kræver det ikke kommunal tilladelse, men du skal altid overholde de gældende regler for fx adgangsforhold, redningsåbninger, dagslys m.v.

Projekter uden for boligen

Hvis din afdeling har et råderetskatalog, kan du her se, om det er tilladt at gennemføre konkrete projekter uden for selve boligen, fx opføre udestue, hegn eller opsætte en flagstang.

Også udenfor boligen skelner man mellem forbedringer og forandringer. Har du fået lov til at udføre et forbedringsarbejde, skal du ikke fjerne det ved fraflytning. Har du fået lov til at opføre et forandringsarbejde, skal du muligvis retablere det ved fraflytning. Det fremgår af råderetskataloget.

I afdelingens råderetskatalog er det beskrevet, hvordan råderetsarbejdet skal se ud og hvordan det skal udføres. I vedligeholdelsesreglementet vil det fremgå, hvad du selv skal gøre for at vedligeholde dit råderetsarbejde.

For forbedringsarbejder gælder, at afdelingen skal tage sig af en del af vedligeholdelsen.

Kunne du tænke dig at opføre et råderetsarbejde, der ikke er beskrevet i råderetskataloget, kan du stille forslag til afdelingsmødet om, at arbejdet bliver tilladt. Stemmer afdelingsmødet ja til forslaget, skal det efterfølgende godkendes af organisationsbestyrelsen.

Har din afdeling ikke et råderetskatalog, er det organisationsbestyrelsen, der fra sag til sag tager stilling og giver tilladelse eller afslag.

Det er min anbefaling, at alle afdelinger at få udarbejdet et råderetskatalog.

Vedligeholdelsestillæg

Hvis du har fået tilladelse til at opføre et udvendigt råderetsarbejde i form af en forbedring, vil du skulle betale et vedligeholdelsestillæg. Det skyldes, at afdelingen har hovedansvaret for at vedligeholde din forbedring, og at du – og ikke dine naboer – skal bekoste denne vedligeholdelse.

Vedligeholdelsen af dine råderetsarbejder er en del af afdelingens samlede vedligeholdelsesplan, og vedligeholdelsestillægget skal betales, så længe råderetsarbejdet består.

For mindre råderetsarbejder, som fx en udendørs el, opkræves typisk ikke vedligeholdelsestillæg. For forandringer, der skal retableres, opkræves heller ikke vedligeholdelsestillæg.

Godtgørelse ved fraflytning

Når du har udført en forbedring, har du ret til at få refunderet nogle af dine udgifter, når du flytter. Dette kaldes godtgørelse.

Ansøgning og frister

En lejer skal som skrevet anmelde/ ansøge sit boligselskab om anvendelse af råderetten, ligesom lejeren skal afvente Boligselskabets svar, inden arbejdet iværksættes.

Når der er tale om en boligforbedring inde i boligen, ændringer af skillevægge og råderetten uden for boligen, skal der sendes en anmeldelse til Boligselskabet. Kontakt evt. Boligselskabet og spørg om de har en blanket hertil.

Når der er tale om en boligændring inde i boligen, som ikke er en forbedring, så skal der sendes en ansøgning til Boligselskabet. Kontakt på samme vis Boligselskabet og spørg om de har en blanket hertil.

Lejren skal have svar inden 8 uger fra tidspunktet hvor ansøgningen er modtaget i Boligselskabet, jf. Driftsbekendtgørelsen § 86. Hvis lejeren ikke har fået et skriftligt svar, senest 8 uger efter at Boligselskabet har modtaget anmeldelsen, kan lejeren gå i gang med sit projekt uden tilladelse. Juli måned tælles dog ikke med.

Tvister om anvendelse af råderetten, herunder godtgørelse

Uenighed om lejerens rettigheder og forpligtelser efter dette kapitel og om opgørelsen efter § 75 i lov om almene boliger m.v. afgøres af Beboerklagenævnet; jf. Almenlejelovens § 41.

Uenighed om opgørelsen skal indbringes senest 2 uger efter, at lejeren har modtaget opgørelsen.

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til en råderets ansøgning/ anmeldelse, herunder et evt. afslag fra Boligselskabet, så kontakt mig endelig for en drøftelse heraf.

Advokat Maria Kjærulff Berth
Tlf.: 59410103
Mail: mb@kadvokat.dk

Læs mere om vores forretningsområder her.